Jeg vil leve, så længe jeg er gammel

Hvordan er det egentlig at flytte på plejehjem, når man er 88 år og hele sit liv har været et selvstændigt og handlekraftigt menneske?

Da Gudrun Jessen i 2021 pakker kasserne ud på sit nye værelse på plejehjemmet, finder hun, som hun altid har gjort, dagbogen frem og begynder at skrive. Resultatet er en ærlig og livsbekræftende skildring af hverdagens strøm gennem to et halvt år på et dansk plejehjem.

Med varme, humor og skarpt blik fortæller hun om små glæder og store frustrationer: Om nye venskaber og den særlige kultur, der udfolder sig mellem beboere og personale. Om hverdage præget af travlhed, rutiner og savnet efter det hjem, hun måtte forlade. Og om frygten, da en voldelig og grænseoverskridende medbeboer vender trygheden til utryghed bag låste døre.

Men bogen er først og fremmest en påmindelse om livsmod og nysgerrighed – om at der altid findes en fremtid, så længe man insisterer på at leve.

I efterordet skriver datteren, forfatteren Ida Jessen, om sin mors lange og aktive liv, der nu får stemme.

Jeg vil leve, så længe jeg er gammel. Dagbog fra et plejehjem giver et sjældent og dokumentarisk indblik i en verden, de færreste kender indefra, men som mange af os før eller siden vil få tæt inde, på livet.

GUDRUN JESSEN, f. 1934, uddannet cand.mag. Tidligere gymnasielærer i fagene engelsk og latin på Ikast Gymnasium. Mangeårig præstekone i Thyregod, mor til tre døtre og livslang dagbogsskriver. Bor i dag på plejehjemmet Generationernes Hus på Aarhus Ø.